Angsten fylder. Du behøver ikke stå alene med den.
Små grupper med en metakognitiv psykoterapeut, hvor du lærer at sætte bekymringer og tankemylder på pause. Til dig med eksamensangst, præstationsangst, social angst eller bekymringer, der løber løbsk.
Angst ser forskellig ud. Mønstret bag er ofte det samme.
Mange unge bruger timer hver dag på at bekymre sig, analysere og forberede sig på det værste. Det er ikke dig, der er noget galt med. Det er en tankestrategi, der kan ændres.
Eksamensangst
“Jeg kan stoffet, men når jeg sidder til eksamen, bliver hovedet tomt.”
Hjertebanken, søvnløse nætter op til eksamen og en følelse af, at alt afhænger af ét resultat.
Præstationsangst
“Hvis det ikke er perfekt, er det ikke godt nok.”
Fremlæggelser, jobsamtaler, sport eller musik, hvor frygten for at fejle tager pladsen fra det, du kan.
Social angst
“Bagefter gennemgår jeg alt, hvad jeg sagde.”
Du undgår fester, forelæsninger eller at ringe op, fordi du er bange for, hvad andre tænker.
Bekymringer og tankemylder
“Hvad nu hvis …?”
Tankerne kører i ring om fremtid, studie, økonomi og relationer, og det er svært at slippe dem igen.
Panikanfald
“Jeg troede, jeg skulle dø.”
Pludselig, voldsom angst i kroppen, og bagefter frygten for, at det sker igen.
Usikker på, om det passer?
Book en gratis afklaringssamtale på 20 minutter. Så finder vi sammen ud af, om et gruppeforløb er det rigtige for dig.
Skriv til os →Fra booking til første session
Vælg et hold
Online på Teams (fra computer eller iPad) eller fysisk i København K. Alle hold har max 6 deltagere plus terapeuten.
Betal ved booking
Du betaler med kort eller MobilePay, når du booker. Din plads er reserveret, så snart betalingen er gennemført.
Få din bekræftelse
Du modtager kvittering og praktisk info på mail. Til online-hold får du dit Teams-link, når betalingen er bekræftet.
6 sessioner à 120 min.
Én gang om ugen lærer du konkrete teknikker og afprøver dem i hverdagen mellem sessionerne.
Vi arbejder ikke med indholdet af dine bekymringer. Vi arbejder med, hvordan du håndterer dem.
Metakognitiv terapi er en struktureret og løsningsorienteret metode. I stedet for at tale problemerne igennem igen og igen, lærer du at opdage, når tankemylderet starter, og at vælge ikke at følge med.
I en lille gruppe får du både redskaberne og oplevelsen af, at andre på din alder kender præcis det samme. Det gør det lettere at øve sig og lettere at holde fast.
Læs mere om metoden →